Mælebøtte

Almindelig Mælkebøtte eller Løvetand er et fantastisk eksempel på en plante, der er
som skabt til at overleve. Den mindste revne i asfalt eller beton er nok til, at mælkebøtten kan finde et voksested. Den er nærmest et symbol på både oprør og frugtbarhed, og derfor er der ofte præster, der sammenligner mælkebøtten med Jesus og hans ord.

Franskmændene kalder mælkebøtten ‘pissenlit’ (pis i sengen). Mælkebøtte er vanddrivende,
så den er ikke god i aftenteen, men i løbet af dagen kan man spise mælkebøtte i salat, stege blomsterne, svitse knopperne med grøntsager eller lave saft, snaps og gelé af de gule kronblade. Saften fra stænglerne er god at duppe på myggestik – den tager lidt
af kløen.

I folkemedicin bliver mælkebøtten brugt til alt fra regulering af blodtryk over afføringsmiddel
til reducering af hævelser og hjælp til at styrke immunforsvaret. Forskere verden over er i gang med at undersøge mælkebøtten for at finde ud af, om der er noget om snakken.

Først og fremmest er mælkebøtten dog en smuk, gul blomst, der tiltrækker insekter,
børn og barnlige sjæle.

Som ambassadør for mælkebøtten vil jeg gerne være med til at vise, at man kan leve
i fred med mælkebøtten.’

Katinka Fischer-Nielsen er ambassadør for mælkebøtten. Hun bor i et parcelhus uden
for Aarhus og har en lille have med både skovbund, æbletræer, blomstereng, køkkenhave, stenbunker og græsplæne. Hun er glad for at cykle i skoven og på de små veje, og hun maler akvarel af de landskaber, hun ser.